Foderinfo

Diverse om korn

 

Her kan du finde diverse informationer vedr. fodring med korn. Der er både godt og skidt.

 

-Korn bør være varmebehandlet, før det bruges som hestefoder. Det bør ske for at sikre den mest optimale fordøjelse af alt den stivelse, som korn består af. Dette kan sammenlignes med, at vi koger vores kartofler.

-Fordring kun på korn, ser man desværre stadig flere steder, selvom det er bevist flere gange, at denne fodring er meget usund for hesten. Det er især en dårlig måde at fodre hesten på, fordi den ikke bliver dækket ind med flere forskellige næringsstoffer, sporstoffer og lignende. Desuden er forholdet mellem fx calcium og fosfor i korn, helt hen i vejret. Forholdet skal være ca. 2:1, men i havre er det 1:2 og overforsyningen af fosfor, kan faktisk stoppe for optagelsen af den smule calcium, som hesten måtte få igennem fodringen.

-Korn er ikke velegnet som foder til føl og ungheste i vækst, fordi indholdet af protein og mineraler (byggestenene), er lavt, samtidig med, at kvaliteten af protein kun er moderat.

-Korn kan være et godt energitilskud til den hårdtarbejdende, udvoksede hest.

-De mest brugte kornsorter herhjemme er, havre, byg, hvede og majs.

-Nogle heste bliver hidsige af havre, og det er der flere forklaringer på. En af dem er, at havre indeholder et bestemt stof, som påvirker det centrale nervesystem, hvor ved, at der bliver frigivet en følelse af at være ”glad”. En anden forklaring er, at havren fordøjes så hurtigt, at energien frigives hurtigt efter, at hesten har spist, at hesten bliver en ”bombe”, hvis ikke den får brugt denne energi her og nu. Nogle heste har også svært ved at håndtere den store mængde energi, de får igennem havren. De vil gøre alt for at komme af med den, og kan så glemme det forholdsvis lille menneske, der enten går ved siden af, eller sider på ryggen af den. Gode manere gå fløjten. Derfor siger jeg igen, at man ikke bør fodre med ret store mængder havre (eller et anden produkt med store mængder stivelse) med mindre, at hesten bliver brugt mere intensivt.

-Byg er den anden mest benyttede kornsort herhjemme. På grund af den tyndere skal i forhold til havren, er det nemmere for hesten at fordøje. Det har ligesom havre et højt stivelsesindhold, og er en god kilde til energi.

-Byg har ikke samme tendens til at stige hesten til hovedet, sådan som havre har. Til gengæld har nogle heste tendens til ”elefantben”, hvis de får byg, som ikke er varmebehandlet. Foruden ”elefantben” så kan byg, der ikke er varmebehandlet forårsage kolik, diarré og lign.

-”Elefantben” opstår, fordi tyndtarmen ikke kan nå at fordøje stivelsen, inden det fortsætter ud i stortarmen. Fortsætter det ufordøjet ud i stortarmen kan det fejlgære, på grund af ophobningen af sukker-nedbrydende bakterier. Denne ophobning kan give tykke ben eller diarré.

-Hvede har, som havre og byg, et højt energiindhold. Faktisk er det højere end i havren. Vitamin og mineral-indholdet er meget lavt.

-Hvede er svært for hesten at fordøje, og kan give fordøjelsesproblemer. Men varmebehandles (mikroniseret) hvede, kan hesten bedre fordøje det og dermed udnytte energien.

-Ubehandlet (hel) hvede er uegnet som hestefoder, da det er så svært at fordøje. Fodring med ubehandlet hvede kan forårsage kolik, diarré, hævede ben og sågar forfangenhed.

-Majs bruges mere og mere i hestefoder, og anbefales ofte til heste, som skal tage på. Dog anbefaler jeg ikke dette til heste, som ikke bruges meget. Der er meget stivelse i majs (ca. 70 % af tørstof er stivelse, hvilket er højere end i både havre og byg) og det betyder energi, vægtøgning og nogle heste reagerer på majs, som de gør på havre og byg.

-Protein- og lysin-indholdet i majs er meget lavt – også i forhold til andre kornarter. Det samme gør sig gældende for protein- vitamin- og mineralniveauet.

-Stivelsen i majs fordøjes sværere end stivelsen i andre kornarter. Derfor bør man ikke fodre med majs, der ikke er mikroniseret. Især ikke, hvis man fodre med større mængder fx i forbindelse med, at en hest skal tage på.

 

© Denne artikel/tekst må ikke kopieres eller på anden vis videre-distribueres
uden skriftlig samtykke!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.