Konsekvenserne ved at fodre åringe med havre.

 

I dag gør de fleste, alt hvad de kan, for at deres heste har det bedst muligt. Det samme gælder avlerne, for de vil jo gerne have et godt produkt at sælge videre. Desværre ender det en gang imellem med, at det er kroner og øre, som i sidste ende er afgørende, når det kommer til fodringen af de unge føl og ungheste. Men det er næsten det dummeste sted at spare, især når der bruges mange tusinde kroner på ifoling, transport, opstaldning, scanninger og lignende. Oftest avles der jo for, at man kan få det bedst mulige slutprodukt og dermed ende med en god fortjeneste. Men en unghest, som igennem hele sit liv har været fodret korrekt, er oftest dem, som ender med at indbringe mest, da de har større sandsynlighed for at være ”ren i røntgen”. En unghest opvokset på havre risikerer i langt højere grad at få vækstproblemer som fx OC/OCD.

Polsk undersøgelse
I Polen er der i 2008 blevet lavet en undersøgelse, med 12 fuldblodsåringe, som havde en gennemsnitsalder på ca. 10 måneder. Alle åringene kom fra det samme stutteri, var af begge køn og alle var før undersøgelsen blevet fodret med et lokalt blandingsfoder samt grovfoder.

De 12 åringe blev delt op i 2 grupper med 6 i hver. Gruppe 1 blev fodret med et kvalitets tilskudsfoder til føl og gruppe 2 fik ren havre. Derudover havde de fri adgang til hø og saltsten.

Undersøgelsen løb over 3 måneder.

Resultatet
Resultatet var en smule overraskende. Efter 3 måneder viste gruppe 1 helt klare forskelle i forhold til gruppe 2. Gruppe 1 havde udpræget bedre muskelsætning og mere intens glans i pelsen. Deres pelsskifte havde været hurtigere og mere ensartet i forhold til gruppe 2. Gruppe 1 var desuden mere energiske og viste et mere fjedrende bevægelsesmønster. Alt i alt var gruppe 1 almene sundhedstilstand bedre end gruppe 2.

Foruden ovennævnte forskelle, så viste Gruppe 2 også tegn på at være mere ængstelige og usikre. Tillige udviklede 5 ud af 6 af åringe i Gruppe 2 tidlige symptomer på sommereksem. Disse symptomer var ikke observeret ved Gruppe 1. Derfor er det nærliggende at tænke, at eksemen skyldes ubalancen i tilførslen af næringsstoffer.

Foruden den visuelle gennemgang af åringene, så blev der også udtaget prøver af hud og pels, som blev undersøgt under mikroskop. Også her var der store forskelle på resultaterne fra de to grupper. Det yderste hårlag på de 6 åringe i gruppe 2 var tydeligt tyndere, end de 6 åringe fra gruppe 1. Desuden var der også store mængder afstødte hudceller i hårlaget på åringene fra gruppe 2, hvor der kun var få hudceller at finde, ved åringene i gruppe 1. Pelsen på de 6 åringe i gruppe 1, var væsentlig tættere og regelmæssigt skråtstillede, hvor den var tyndere og strittede på hestene i gruppe 2.

En biopsi af huden viste, at huden på hestene i gruppe 1, indeholdte en hel del mere kobber, zink og kobalt. Men ved analyse af blodprøver fra de to grupper, så fandt man ingen væsentlige forskelle i indholdet af sporstoffer. Dette kan skyldes, at mængden af de næringsstoffer som hesten får tildelt gennem foderet, ikke er i tilstrækkelig mængde til, at huden også kan få, hvad den har brug for.Men faktisk er det opsigtsvækkende, at der inden undersøgelsens start, blev lavet en hudanalyse af alle hestene, hvor det sås, at alle hestene viste tegn på hudproblemer akkurat som det tidlige stadie af eksem.

Konklusion
Konklusionen på det ovenstående må klart være, at en havre-grovfoder-fodring ikke dækker hesten optimalt ind. Men samtidig kan det ses, at det ikke er alle tilskudsfodre, som ”holder hvad de lover”. Dette kan man se ved, at alle 12 åringe blev foderet med et tilskudsprodukt inden undersøgelsen. Alle åringer havde i nogen grad vist tegn på den samme problemstilling, som de konkluderende resultater i gruppe 2

Ud fra den undersøgelse kan det konkluderes, at det er utroligt vigtigt at vælge et foder, som både er tilpasset hestens alder, men lige så vigtigt, er af en god kvalitet. Netop for at undgå problemer med hud, pels og hove. Yderligere indvirker det rigtige foder på, at hestens almene sundhedstilstand bedres. En anden undersøgelse fremhæver ligeledes, hvor vigtigt det er, at man vælger det rigtige foder. Konklusionen af den undersøgelse pegede på, at det tager fire uger, før en hest er fuldt vænnet til et nyt foder. Og på tre måneder sås der en forbedring af pels, hud og generelt for hestens visuelle udtryk. Dermed kan det understreges, at valg af foder har afgørende betydning for hestens trivsel og senere ridebrug.

 

© Denne artikel må ikke kopieres eller på anden videredistribueres uden skriftlig samtykke!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *