Foderinfo

Equine Metabolic Syndrome eller EMS

 

Equine Metabolic Syndrome (herefter EMS) er en sygdom som skyldes at der er kuk i sukkerstofskiftet. Det kan sammenlignes lidt med menneskers diabetes, men ikke helt. Desværre er det en sygdom som der ses oftere og oftere (hvorfor EMS kaldes en livsstilsygdom) og sygdommen opdages ofte først, når sygdommen er brudt helt ud. Grunden er, at symptomerne kan være svære at opdage for det utrænede øje. Man ser ofte at det er overvægtige ponyer og heste der får EMS og det hænger sammen med, at sygdommen faktisk starter i fedtdepoterne. Dog kan en hest godt se slank ud og ribbenene anes og alligevel stadig have de ”farlige” fedtdepoter. I de tilfælde forveksles fedtdepoterne med muskler.

Der sker det
Hesten udvikler insulinresistens på grund af en forstyrrelse i samspillet mellem insulin og glykose (sukker). Kroppen har brug for insulin for at kunne styre blodsukkerniveauet, men dette kan ikke lade sig gøre, hvis hesten først er blevet insulinresistent. Når det er sket, så vil blodsukkerniveauet blive for højt, når insulinen ikke længere er i stand til at transportere glykosen fra blodet ud til fx muskelcellerne, som skal bruge den energi som de kan få fra sukkeret. Når en hest er insulinresistent er energi fra sukker og stivelse (stivelse får også blodsukkeret til at stige) ikke længere end mulighed.

EMS sammenlignes ofte med menneskers diabetes II, men der er én stor forskel. Ved mennesker sker der det med tiden, at de insulinproducerende celler udtrættes og helt stopper med at producere insulin. Når dette sker, går et menneske fra at være insulinresistent til at have diabetes II. Dette ses meget sjældent ved heste, fordi at processen ofte tager så lang tid, at hesten ikke når at blive gammel nok til at udvikle diabetes.

Symptomer
Hesten er oftest overvægtig med fedtdepoter langs mankammen, har hjerteformet bagpart, og/eller fedtdeporter andre steder på kroppen fx ved gjordlejet. Hovene bliver dårligere på grund af at hestens fordøjelse ikke optager nok næringsstoffer. Samtidig kan man se at hovene ændre form og fx bliver mere flade. Hesten tager let på, selvom den bliver motioneret og fodres let. Under ridning kan den være sløv eller uoplagt og den kan være vanskelig at bygge muskler op på. Derudover ses det ofte, at hesten har tilbagevendende og umiddelbart uforklarlige anfald af forfangenhed.

Diagnostik
EMS er en forholdsvis ukendt sygdom, som dog ses oftere og oftere. Sygdommen kan kun med sikkerhed diagnosticeres via en blodprøve. Den sikreste måde er en såkaldt ”kombineret glykose-insulin test”, hvor der gives en sprøjte med sukker og insulin, hvor efter at dyrlægen løbende tager blodprøver, for at følge hvordan niveauet af stofferne i blodet, ændre sig. Testen er positiv (hesten har EMS), hvis at glykose- og insulinniveauet i blodet, stadigvæk er forhøjet efter 45 minutter.

Behandling
Det vigtigste for en EMS-hest er motion. Let, men hyppig motion, hvor pulsen kommer op. Det optimale er daglig motion. Hvis hesten ikke har været i brug, er det meget vigtigt at starte forsigtigt ud og genoptræne den over længere tid, sådan at hesten ikke bliver overbelastet og får skader. Motion er vigtigt, da det er med til at øge insulinfølsomheden og over en længere periode, kan det afhjælpe insulinresistensen. Derudover er det vigtigt at få lagt fodringen om, så man fodre hesten efter at den har EMS. Foderet skal have et lavt indhold af sukker og stivelse (< 5 %) og have et mineralindhold af høj kvalitet. Ligeledes skal man passe på med kulhydrater, da studier har vist, at heste som får en diæt med højt kulhydrat-indhold (hovedsageligt stivelse fra havre, byg og lign.), havde større chancer for at udvikle EMS, også selvom hesten ikke var overvægtig. En grovfoderanalyse er også vigtigt, da grovfoder kan indeholde meget sukker fra fruktanen. Så selvom man faktisk fodre med lavt stivelse- og sukkerindhold, så kan der være for meget sukker i grovfoderet, så planen faktisk ikke er optimal alligevel. En grovfoderanalyse kan således være med til at få sammensat det bedst mulige foder. Heste med EMS kan sjældent tåle ret meget græs, eller slet ingen. Derfor er man nød til at sørge for at der er en jordfold til rådighed. Husk at en nedbidt græsmark er det værste at tilbyde en sådan hest (se under forfangenhed).

Forebyggelse
Sørg for at hesten motioneres og fodres korrekt, sådan at den ikke bliver overvægtig. Overvægt er den største fare. Fodringen bør ikke indeholde for meget stivelse, sukker eller kulhydrater, med mindre at hesten bruges så meget og hårdt, at den kan nå at omsætte det den får ind. Pas på med græsset. Har hesten tendens til at tage hurtigt på, hvis den kommer på græs, så bør den komme på jordfold det meste af tiden, hvor den får grovfoder og kun være på græs i nattetimerne, hvor fruktanindholdet i græsset er lavest muligt. Til sidst bør du sørge for, at det grovfoder som der fodres med, har et lavt sukkerindhold. Det kan kun en grovfoderanalyse give svar på. Kvaliteten har intet med sukkerindholdet at gøre.

Husk på at en hest med EMS har 10 gange større chance for, at blive forfangen.

 

© Denne artikel må ikke kopieres eller på anden videredistribueres uden skriftlig samtykke!!!

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *