Forfangenhed

 

Allerførst vil jeg starte med at skrive, at selvom jeg skriver ”hest/hesten”, så dækker dette også pony/ponyen.

 

Forfangenhed er en af de mest smertefulde sygdomme, som vores heste kan få, samtidig med, at det er en af de sygdomme med flest alvorlige konsekvenser.

Forfangenhed er en betændelsestilstand i hovens følsomme lameller. Forfangenhed er altid efterfulgt af stærke smerter, som bl.a. skyldes blødninger og iltmangel i hovens lameller, hvilke i alle højeste grad er forsynet med nerver. Det er følgevirkningerne af sygdommen, der bestemmer, hvor stærke smerter hesten har.

Følgevirkninger efter en forfangenhed er oftest drejet hovben. Hvis sygdommen bliver opdaget i første stadie, og hesten holdes i fuldstændig ro på et aflastende underlag, og dyrlægen igangsætter behandlingen med det samme, så kan skadens omfang begrænses. Men opdager man symptomerne for sent, så er følgerne ofte så alvorlige, at hesten enten ikke bliver ridehest igen eller, at dyreværnsloven påkræver aflivning, pga. for store smerter.

Hovens opbygning
Hovbenet er fæstnet i hovkapslen ved hjælp af de lameller, der er i hoven. Men når lamellerne angribes af den betændelse, som forårsager forfangenhed, så slipper de taget i hovbenet, så der ikke længere er noget, der holder det på plads, når bøjesenen trækker i det. Bøjesenen trækker i den bagerste del af hovbenet, hvorved at den forreste del drejes nedefter. I helt ekstreme tilfælde kan hovbenet dreje sig så meget, at det bryder igennem sålen, og hesten dermed går rundt direkte på knoglen.

Symptomer
De symptomer, som vil vise dig, når hesten bliver ramt af forfangenhed, er oftest som følgende:

    • Et af de alle første tegn på, at en hest er blevet forfangen er, at hestens mankam bliver hård og uvillig i at bevæge sig. Hesten vil modsætte sig alt bevægelse, især på hårdt og ujævnt underlag.
    • Da det oftest er forbenene man ser angrebet, vil man opleve, at hesten forsøger at aflaste forbenene, ved at stå med forbenene strakt ud foran sig, mens den læner vægten mest muligt bagud på bagbenene.
    • Hovene vil blive meget varme på de angrebne ben og pulsen i benet vil være kraftigt forhøjet (måles på indersiden af piben, lige under knæet).
    • Hvis behandlingen ikke bliver iværksat med det samme, så bliver smerterne værre, hvorfor hesten vil ligge mere ned og have meget svært ved at rejse sig. Til sidst vil den ikke længere kunne rejse sig.
    • Ubehandlet forfangenhed ender med drejet hovben og en efterfølgende aflivning.

Behandling
Det vigtigste er at få hesten væk fra årsagen til forfangenheden (oftest græsset) og installeret i en boks helst med et underlag af sand (finest muligt) eller et tykt lag af spåner. Dyrlægen tilkaldes selvfølgelig som det første. Det første dyrlægen formeneligt vil gøre, når diagnosen er bekræftet, er at give smertestillende og betændelseshæmmende.

Da det er bøjesenens træk i hovbenet, der er skyld i et drejet hovben, er det vigtigt, at hesten holdes i ro, da al bevægelse øger trækket fra bøjesenen. For at aflaste mest muligt sættes der tit en figurskåret klods under hoven. Denne klods understøtter hele sålen, men er eftergivende nok til, at hesten kan presse tåen ned i underlaget og dermed aflaste hovbenet mest muligt.

Man må ikke beskære en forfangen hest, ligesom man heller aldrig må sætte sko på den. Denne handling kan forværre sygdommen. Dog kan det være en fordel at fjerne skoene, hvis heste har dem på i forvejen.

Dog skal beslagsmeden stadig være en vigtig samarbejdspartner. En hest, der har været forfangen, vil få dårlige hove, som vil blive misdannet i nogen grad. Derfor er det vigtigt, at smeden sørger for at ordne hovene med 4-6 ugers mellemrum, så hovens form kan genoprettes og dermed også være med til at aflaste de dårlige ben. Behandlingen sættes i gang, så snart at dyrlægen giver grønt lys.

Kolde fodbade er en rigtig god ide. Det kolde vand er med til at nedsætte den ødelæggende proces i hoven, og er samtidig smertelindrende. Vandet skal være så koldt som muligt, gerne isafkølet, og vandbadet kan med fordel gives 2-4 gange om dagen. Dog er denne proces kun effektiv de første 2 døgns tid. Derefter er det evt. kun den smertelindrende effekt, der stadig er der i nogen grad.

En af de ting man desværre tit ser, når hesten er blevet forfangen, er en hesteejer, som i mangel af bedre viden, skærer alt foderet fra hesten, da det er maden, der har gjort hesten syg. Det er meget dumt at gøre!!! Det kan faktisk meget vel være med til at forlænge sygdommen. Som enhver anden hest, der er syg, så har en forfangen hest brug for at være fuldt dækket ind med vitaminer og mineraler og må ikke sultes. For, at hesten skal kunne klare de smerter, sygdommen skaber og kæmpe for at blive rask, så har den brug for meget energi (det kræver utrolig meget af kroppen at komme sig oven på alle former for sygdomme). Men da det oftest er overvægtige heste, der bliver forfangne, så bliver diæten ofte bare halm og gulerødder. Men da hestens ernæring er vigtig for helbredelse, skal der lægges en foderplan, som tilgodeser alle problemstillingerne – gerne i samarbejde mellem en dygtig foderplanlægger og dyrlægen.

Men der er 3 ting, der er vigtig at sørge for, at hesten ikke får: græs, korn (stivelse) og sukker. I det hele taget skal indtaget af stivelse og sukker helt i bund og fodermidler som hø, lucerne, olier og evt. fodermærker som er lavet specielt til forfangne heste, bør være det man fodre med fremadrettet.

Efter behandlingen
Når dyrlægen har fået sygdommen under kontrol, kommer der en lang stillestående periode. For, at hesten skal have en chance for at blive rask, med færrest mulige mén, så er det vigtigt, at den står helt stille indtil dyrlægen siger andet. Ingen fold, ingen gåture, ingen bevægelse. Kun boksro! Boksroen skal som minimum vare til hesten ikke længere har smerter, og så længe hesten får smertestillende. Smertestillende får den så længe den har ondt og ikke kan gå. Nogen vil måske mene, at når den nu er smertedækket, så gør det ikke noget, at den kommer ud. Jo, det gør det!!! For trækket i hovbenet er der stadig, selvom hesten ikke virker til at have ondt. En smertedækket hest har også tendens til at ville løbe rundt og det kan hovene slet ikke holde til. Det vil med stor sandsynlighed ende med en aflivning pga. drejet hovben.

Efter endt boksro starter endnu et langt forløb. Denne gang med, at genoptræne hesten helt fra bunden. Når den begynder at måtte kommer ud, så er det først i en lille sygefold (fx 10 x 10 m.) hvor den kun kommer ud i kort tid af gangen. Tiden ude øges gradvist.

En lang affære
I det hele taget er forfangenhed en meget smertefuld og langsomlig affære. Det er hårdt som hesteejer at stå og se sin hest have så voldsomme smerter, ligesom, at det er hårdt for pengepungen. Det er en dyr omgang pga. alle de dyrlægebesøg, der skal til, og alt den medicin hesten skal have. Derfor ser man også, at nogle hesteejere vælger at aflive i starten af forløbet. For man skal have for øje, at en hest, der har været forfangen en gang, er meget mere disponibel overfor at få det igen.

 

© Denne artikel må ikke kopieres eller på anden videredistribueres uden skriftlig samtykke!!!

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *