Forstoppelse

Forstoppelse sker pga. foderets lange rejse fra mund til endetarm. Foderet er hurtigt igennem mavesækken og tyndtarmen, men opholder sig i stedet for længere i blind- og stortarm. I disse tarme opsuges en større mængde væske, hvilket kan forhindre fodret i at passere, fordi det bliver for tørt til at glide. Dette skyldes, at hesten fx får meget halm, som er den største synder i forbindelse med forstoppelse. Halm består hovedsageligt af ufordøjelige plantemateriale, som gør, at det har en tendens til at hobe sig op, hvilket resulterer i langsommere tarmbevægelser. Det betyder, at tarmen bliver tung og til sidst ikke længere er i stand til at transportere foderet videre. Hvis dette sker samtidig med, at hesten  ikke får nok vand, ikke får nok fordøjeligt fiber eller bevæger sig mindre end den plejer, så kan det ende med en forstoppelse. Værre bliver det, hvis hesten ikke har adgang til fordøjelige plantefibre fra fx hø, wrap eller lucerne. Disse plantefibre er nemlig dem, der holder tarmbakterierne sunde, og hjælper til, at mave-tarm systemet fungerer korrekt. Hvis hovedparten af hestens fodring består af korn og halm, vil disse livsvigtige bakterier dø ”af sult”, hvorved man har startet en ond cirkel, med dårlig tarmfunktion og muligheden for tilbagevendende kolikanfald.

Symptomer
Problemet med forstoppelse er, at det ofte først bliver opdaget når proppen er stor. Derfor strækker symptomerne sig ofte over flere dage. Hesten virker nedstemt og har nedsat præstationsevne. Appetitten ændrer sig, og hesten begynder at efterlade foder i krybben og spise mindre grovfoder. Koliksmerterne viser sig ved, at hesten sparker op imod sin bug, og at den vil ligge mere ned end den plejer. Den gødning der kommer, vil være tør og til sidst vil der slet ikke komme mere. Smerterne tager til nu længere hen i forløbet, man kommer.

Behandling
Behandlingen af forstoppelse kommer lidt an på, hvor længe forstoppelsen har stået på, og om forstoppelsen sidder i blindtarmen eller stortarmen. I forbindelse med fordøjelse af foderet, så har blindtarmen en vigtig funktion ved hesten, modsat hos mennesket. En let forstoppelse behandles ved, at der gives olie direkte ned i hestens mave via en næse-svælgsonde samtidig med, at der gives smertestillende. Efter denne behandling, skal hesten have et minimum af foder i nogle dage samtidigt med, at den skal have masser af væske og masser af motion, så hele tarmsystemet kan komme i gang igen. Hesten må ikke komme på fold, før at olien er passeret igennem. Dette tager oftest 18-24 timer og kan ses ved at kigge på indersiden af hestenes lår. Her vil hesten være helt blank og ”fedtet”.

I de slemme tilfælde kan store dele, ja sågar hele blindtarmen, være stoppet og så er olie ikke nok til at få det til at glide igen. Det kan ende med at tarmslimhinden får trykskader, hvilket nedsætter blodtilførselen. Står denne manglende blodtilførsel på for længe, kan det ende med, at tarmen springer. Står man med et slemt tilfælde, hvor tarmene er intakte, vil dyrlægen give væske i store mængder, direkte ind i blodet og den vej igennem forsøge at øge blindtarmens elasticitet. På denne måde vil tarmen kunne blive i stand til at tømme sig selv, samtidig med at væsken indirekte virker opløsende på proppen.

I de helt slemme tilfælde, kan en operation komme på tale. Fx hvis tarmen er sprunget, eller hesten har stået meget længe med forstoppelsen, og anden behandling ikke har virket. Dog er en operation ikke så effektiv, da det ikke er muligt at fjerne store mængder tarmindhold.

Hvordan forhindre du at din hest får forstoppelse?
For at kunne forhindre, at ens hest får forstoppelse, skal man ligge nogle grundregler for sit hestehold. Først skal man sørge for regelmæssighed. Man skal sørge for at fodre på de samme tider af døgnet. Sørge for, at fodret er ensartet, og at hesten har nok grovfoder. Helst fri adgang, men det vigtigste er, at den ikke går mere end 3-4 timer uden noget at spise. Derudover skal man sørge for daglig motion. Som minimum flere timers foldtid, men helst også anden form for motion, som fx ridning eller fri i ridehus eller på ridebane. Hesten bør ikke gå på en fold, hvor den har stor mulighed for at indtage sand. Derfor skal man passe på med at lade hesten gå på jordfold uden grovfoder eller på en meget nedbidt græsmark. Desuden skal man sørge for, at hesten har adgang til en saltsten, da heste i underskud af salt har tendens til at slikke på jorden. Til sidst skal man sørge for at få lavet gødningsprøver regelmæssigt, mindst to gange om året.

 

© Denne artikel må ikke kopieres eller på anden videredistribueres uden skriftlig samtykke!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *