Avlshopper


At avle er ikke bare at vælge en hingst til sin hoppe og så få hoppen insemineret. Korrekt fodring af en avlshoppe kan være afgørende for, hvor nem den er at ifole, og hvordan den klarer sin drægtighed. Det er under drægtigheden, at grundlaget for føllets videre liv ligges. Hvis man ikke fodrer sin hoppe korrekt, så risikerer man, at føllet ikke formår at holde som brugshest.

Op til ifolingen
Faktisk bør man starte med at tilrettelægge fodringen af hoppen allerede inden ifolingen. Man kan nemlig hjælpe de gode brunster og ægløsninger godt på vej, med den rette fodring og med evt. tilskud. Tilskud er dog oftest ikke nødvendigt, hvis bare fodringen er i orden, men nogle hopper har brug for den ekstra hjælp på grund af evt. svagheder i cyklussen, og dette kan visse tilskud hjælpe på.

Det første man skal have for øje, når man bestemmer sig for at ifole sin hoppe, er dens huld. En over- eller undervægtig hoppe har problemer med at blive drægtig, og det gælder især for de overvægtige, som det også er kendt fra os mennesker (overvægtige kvinder har ofte også problemer med at blive gravide). Har man en overvægtig eller undervægtig hoppe, bør man ikke slanke eller fede den op, imens at insemineringen står på. Både slanke- og fedekure påvirker kroppen så meget, at kroppen ikke bruger ressourcer nok til at holde på et foster. Derfor bør alle former for kurer sættes i gang tidsnok til, at hoppen har nået idealvægten inden ifolingen.

En anden ting, som kan besværliggøre ifolingen, er hvis hoppen har været i intensiv træning (fx konkurrencetræning). Hoppen bør trappes stille og roligt ud af træningen, inden den ifoles. En krop i topkondition bruger alle ressourcer på at opretholde muskler og kondition, at den oftest ikke vil have ”overskud” til at forblive drægtig.

En hoppe, der er i underskud, behøver ikke være mager. Mangel på vitaminer og mineraler ses ikke ved, at hoppen taber sig, men kan give ydre tegn som fx strid og trist pels, dårlige hove, problemer med pelsskifte, især fældning, muk og evt. fordøjelsesforstyrrelser. Hvis ikke disse mangler rettes op inden ifolingen, kan føllet tage varigt skade, ligesom hoppens ydre tegn forværres. Visse mangler kan være noget nær umuligt at rette op, når føllet først er kommet i underskud, og som heller ikke kan rettes op senere i livet.

Hvilke vitaminer og mineraler er især vigtige for avlshopper?
Selvfølgelig er det afgørende, at hoppen er 100 % dækket ind, når den skal ifoles, og skal bære et føl, men der er visse vitaminer og mineraler, som der har stor indflydelsen på, hvor nem hoppen er at ifole samt for føllets udvikling. Meningen med at avle er jo, at man gerne vil have et sundt og raskt føl, som kan blive en god ridehest og dermed være en nem salgsvare, som indbringer en god pris. Derfor skal bunden ligges allerede ved ifoling. Hoppen har ikke brug for forøget tilskud af vitaminer og mineraler, men den har behov for at være dækket helt ind for at kunne udføre sit job. Hvilket jo er gældende for alle heste, men i dette tilfælde drejer det sig om, at man skal sørge for at skabe liv via fodringen.

Almindelige årsager til, at hopper kan være vanskelige at ifole, er manglen på protein eller de mineraler som hestene er afhængige af bliver tilført igennem deres foder (fx lysin). Hvis hoppen er i underskud, påvirker det ægløsningen i negativ retning og kan faktisk resultere i, at hoppen slet ikke får ægløsning. Lucerne er en rigtig god kilde til protein af god kvalitet. Lysintilskuddet kommer ved at sørge for, at den er dækket ind med vitaminer og mineraler.

E-vitamin og Beta-caroten er også vigtige i forhold til fertiliteten. De er med til at sørge for, at livmoderen og æggestokkene fungerer optimalt. Beta-caroten og Pro-Vit A har en positiv effekt på fertiliteten, da det giver bedre cyklus og bedre brunst, mens det samtidig nedsætter risikoen for abort. Man skal være opmærksom på, at sidst på vinteren kan hesten let komme i underskud af E-vitamin og Beta-caroten, fordi vitaminmængden svinder kraftigt i grovfoderet. Derfor er det vigtigt, hvis man vil sætte sin hoppe ifol sidst på vinteren eller først på foråret, at sørge for tilskud af disse vitaminer. Man bør starte ”kuren” 3-4 uger før forventet ifoling for at evt. underskud kan stabiliseres.

Når hoppen så er ifolet – de første 8 måneder af drægtigheden
Når hoppen er konstateret drægtig, så begynder den lange, men søde ventetid. De første 8 måneder har hoppen ikke brug for noget ekstra. Der er dog ting, man skal være ekstra opmærksomme på og tage med i betragtning, for at hoppen kommer bedst muligt igennem sin drægtighed.

Kraftigt vægttab eller vægtøgning under drægtigheden er ikke sundt, da det kan påvirke drægtigheden i negativ retning og resultere i abort. Det er derfor, at det er vigtigt at reagere hurtigt ved at øge mængden af foder eller give mindre foder, hvis hoppens vægt begynder at svinge uhensigtsmæssigt. Man skal dog huske, at hoppen vil blive rundere, som den kommer længere hen i drægtigheden. Men dette vil sætte sig på den bagerste del af maven længst nede ved bagbenene.

Ligesom mangel på E-vitamin har indflydelse på ifolingen af hoppen, så har det også betydning, når hoppen er kommet ifol. Mangel på E-vitamin kan give misdannelser på føllet eller resultere i abort.

Den største fejl mange hoppeejere gør under drægtigheden er overfodring. Men til gengæld fodrer de for lidt, imens hoppen lakterer (når føllet dier) da nogle hesteejere ikke tænker på, hvor hårdt det er for hoppen at producere mælk nok til føllet. Her kan foderplaner være et vigtigt redskab, da de kan være med til at sikre, at hoppen får de næringsstoffer, den har brug for, for at kunne opfostre et sundt føl.

De sidste 3 måneder af drægtigheden
Før føllet kommer til verden, er de sidste tre måneder en afgørende fase, da det er i den fase, at føllet for alvor vokser sig til. I de sidste 3 måneder tager føllet ca. 12 kg. på pr. måned (gælder ved en slutvægt på mellem 5-600 kg.). Derfor ændrer hoppens behov sig også en del. Behovet for protein er steget med næsten 35 % (i forhold til en hest på vedligehold) hvilket også gælder for lysin. Calcium og fosfor stiger endnu mere, mens behovet for kobber, zink og mangan er steget med mere end 33 %. Behovet for E-vitamin er steget med 86,7 %, men de er også meget afgørende for føllet udvikling. Disse tal viser, hvor utrolig vigtig det er at fodre hoppen med henblik på, at den er højdrægtig.

Hvis man ikke er opmærksom på, at hoppens øgede behov bliver imødekommet, så kan det få mange følgevirkninger.

Hoppens fodring har fx meget stor betydning for, om føllet udvikler vækstforstyrrelser (fx mus eller spat). Det er videnskabeligt bevist, at 70-80 % af alle OCD-tilfælde ved ungheste skyldes forkert eller mangelfuld ernæring af hoppen, under drægtigheden og laktering og/eller føllet efter fødslen.

Kobber er også meget vigtigt for det ufødte føl. Kobberet lageres i leveren (ligesom andre sporstoffer og mineraler), så at føllet kan gøre brug af det efter fødslen. Hoppens mælk indeholder ikke ret meget kobber, hvorfor det er vigtigt, at føllet har fået nok under drægtigheden, sådan at den kan opretholde behovet for kobber ved at tære af lageret i leveren. Kobber er vigtigt for føllet, da det har stor betydning for genoprettelse af skader og evt. brud på knoglerne.

Under drægtigheden ernæres føllet via moderkagen. Her trækker den alle de næringsstoffer, som den har brug for. Den har så og sige ”førsteret” på næringen af det foder, hoppen får. Derfor kan man se hopper, der er tynde sidst i drægtigheden, som får et flot og velnæret føl, selvom fodringen af hoppen har været meget manglefuld. Dette sker for at sikre føllet og give den de bedste betingelser i livet. Dette vil dog ændre sig kraftigt under lakteringen. Her vil føllet hurtigt blive underernæret, hvis ikke hoppen fodres godt nok.

Carla og Carlo Morsbøl. Venligst udlånt af Kristine Gundelach.

Carla og Carlo Morsbøl. Venligst udlånt af Kristine Gundelach.

De første 3 måneder efter folingen
Så kom føllet. Den lange ventetid er over. Nu starter den lange proces fra føl til brugshest. I den første tid er føllet meget afhængig af hoppens mælk, da den ikke får anden næring. I de første dage efter folingen, vil hoppen producere 7-8 liter mælk, men derefter øges denne mængde til ca. 20 liter (ved en hoppe på 5-600 kg.). Derfor stiger hoppens behov for foder også meget. Den første mælk som føllet får, hedder råmælk og er livsvigtig for føllet. Det er en ren næringsstofbombe. Denne råmælk er afgørende for føllets videre eksistens, da den indeholder vitaminer, mineraler, antistoffer og lignende som føllet ikke selv er i besiddelse af, når den fødes. Kvaliteten af råmælken afhænger af hoppens fodring under drægtigheden.

Også kvaliteten af hoppens mælk afhænger bl.a. af hoppens fodring. Ikke kun efter folingen, men allerede under drægtigheden. Et varmblodsføl vokser ca. 750 g. om dagen i den første tid efter folingen, så hoppen skal bogstavelig talt spise for 2 (både sig selv og føllet).

Hvis hoppen er overvægtig ved fødslen, så har mælken tendens til at være meget fed, hvilket giver den effekt, at føllet vokser meget hurtigt. Det er ikke ønskværdigt, da knogler, sener og ledbånd ikke kan følge med i denne hurtige vækst, hvilket typisk resulterer i vækstforstyrrelser. Dette er igen et argument for at sørge for at holde sin hest normalvægtig uanset, om den bliver brugt eller ej.

Darling Morsbøl og Disney Morsbøl. Venligst udlånt af Kristine Gundelach.

Darling Morsbøl og Disney Morsbøl. Venligst udlånt af Kristine Gundelach.

En hoppe, der er i underskud af protein, vil oftest have nedsat mælkeproduktion, hvilket gør, at føllet ikke får dækket sit ernæringsbehov. Hvis ikke dette ændres meget hurtigt, vil man som hesteejer være nødt til at give føllet mælkeerstatning, eller begynde tidlig fodring med følfoder for at sørge for, at føllet for den ernæring, den har behov for.

I de første 3 måneder, hvor hoppen lakerer, øges behovet betydeligt. Faktisk stiger hoppens behov for protein, lysin, calcium, fosfor, kalium samt vitamin A, D og E med mere end 100 % (i forhold til vedligehold).

De sidste 3 måneder frem til fravænning af føllet
Efter de første 3 måneder, hvor hoppen lakerer, falder behovet for næring lidt. Den er stadig væsentlig forhøjet i forhold til en hoppe på vedligehold, og behovet for protein og lysin ligger stadig med mere end 74 %, men behovet falder, fordi føllet begynder at få nogle af sine behov dækket ved at græsse eller spise grovfoder. Men ofte begynder vitamin- og mineralindholdet at falde i græsset, når vi når hen sidst på højsommeren, eller fordi græsset er ved at være spist. Derfor skal man i denne periode være endnu mere opmærksom på, at man får tilført hoppen alle de vitaminer og mineraler, den har behov for. Mange hopper har behov for ekstra foder, selvom de går på godt græs.

Det er ikke unormalt, at man i denne periode vil se, at hoppen taber sig og mister muskelmasse. Heller ikke selvom, at den tilsyneladende får foder nok. Dette skyldes oftest, at hoppen kommer i underskud af protein, hvorved at mælken også kommer i underskud af protein. For at sikre, at føllet får hvad den har brug for, tærer hoppen af egne reserver, blandt andet musklerne.

Jeg har nogle gang undret mig over, at avlere har accepteret at bruge mange penge på ifolingen af hoppen (scanninger, sæd, dyrlæge, transport og lign.), men at de tit vælger at spare på foderkvaliteten. Det er en tung post på det månedlige budget, men som også kan være med til at skære ned på omkostningerne i forbindelse med fx inseminering. Korrekt fodring kan være afgørende for, om hoppen bliver i fol i første eller fjerde forsøg. At fodre korrekt koster penge, men det kan i sidste ende være med til at sælge føllet – slutproduktet, til en højere pris. Ved korrekt fodring sikrer man føllet den bedst mulige start på livet, og sørger for, at føllet vokser korrekt, så man kan undgå vækstforstyrrelser. Dermed er det også et føl, som kan holde til livet som brugshest, og som normalt vis sikre en større indtjening.

Lynghoms Salsa for vogn, med Silke Morsbøl ved siden af. Venligst udlånt af Kristine Gundelach.

Lynghoms Salsa for vogn, med Silke Morsbøl ved siden af. Venligst udlånt af Kristine Gundelach.

Hesteavl er en dyr hobby, uanset om det er på hyggeniveau, eller om det er seriøs eliteavl. Men foderbudgettet er det samme, uanset hvilket niveau man er på, og der bør ikke spares på dette. Ikke, hvis man vil hoppe og føl det bedste, og gerne vil have lidt overskud ud, når man sælger føllet. Så man bør give hoppen de bedste vilkår for at udføre et godt job, og føllet den bedste start på et langt liv

 

 

 

 

© Denne artikel må ikke kopieres eller på anden videredistribueres uden skriftlig samtykke!!!

 

 

En tanke om “Avlshopper

  1. Liva Hansen

    ved du hvor jeg kan finde en undersøgelse der beviser dette:

    Kobber er også meget vigtigt for det ufødte føl. Kobberet lageres i leveren (ligesom andre sporstoffer og mineraler), så at føllet kan gøre brug af det efter fødslen. Hoppens mælk indeholder ikke ret meget kobber, hvorfor det er vigtigt, at føllet har fået nok under drægtigheden, sådan at den kan opretholde behovet for kobber ved at tære af lageret i leveren. Kobber er vigtigt for føllet, da det har stor betydning for genoprettelse af skader og evt. brud på knoglerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *