Føl, plage og ungheste

 

Korrekt fodring af en hest i vækstfasen er alt afgørende. Fodringen har betydning for unghestens senere holdbarhed i sporten. Det er videnskabeligt bevist, at 70-80 % af alle tilfælde af OC/OCD1 er fodringsmæssigt betinget. Ved de resterende 20-30 % er det særligt det genetiske og mangel på bevægelse, som har indflydelse på udviklingen af OC/OCD.
En tysk undersøgelse har vist, at hvis man avler på en hoppe med OC/OCD får 27,9 % af dennes afkom OC/OCD, et tal der kun er på 11,7 %, hvis hoppen ikke selv har OC/OCD.
Samme undersøgelse viser også, at 30 % af de føl, der kun gå ude ca. 5 timer om dagen, udvikler OC/OCD, mens tallet er 16 % for føl, der går ude ca. 20 timer om dagen. Derfor er føl, som er født tidligt på sæsonen mere udsatte for udviklingen af OC/OCD, da de ikke altid har mulighed for at være lige så meget på fold som føl, der er født senere på sæsonen.
Den ovennævnte undersøgelse viste også, at føl født før 31/3 har større chance for udviklingen af OC/OCD, da de ofte ikke har mulighed for så meget foldtid. OC/OCD er en utrolig vigtig sygdom at være opmærksom på, når man avler og har ungdyr, så derfor beklager jeg alle tallene, men de er med til at eksemplificere, hvor stor betydning fodring, foldtid med videre har.

Men fodringen af føllet starter allerede, når de ligger i hoppens mave. Hvis ikke hoppen er blevet fodret ordentligt, så kan roden til OC/OCD allerede være lagt, og det er ikke alle mangler, der kan rettes op på igen, før at det er for sent.

Udlånt af. Kristine Gundelach

Silke Morsbøl. Udlånt af. Kristine Gundelach

Fodring af føllet inde fravænning
Et varmblodsføl vejer omkring 55-60 kg., når den bliver født. Ca. 2½ år efter, vejer den omkring 550 kg. Det er en gennemsnitlig tilvækst på ca. 500 g. om dagen. Den store tilvækst ligger de første 6 måneder af føllets liv, hvor den kan vokse op til 1 kg. om dagen. Denne eksplosive vækst, at føllet får nok næring.

Disnet Morsbøl. Venligst udlånt af Kristine Gundelach.

Disney Morsbøl. Venligst udlånt af Kristine Gundelach.

I den første tid af føllets liv har den nok i hoppens mælk, men efter et par måneder er det en god ide at give føllet lidt følfoder ved siden af, da hoppens mælk efter en tid ikke vil kunne dække føllets behov. Der er mange meninger om, hvornår man bør begynde at fodre et føl. Den ene, som jeg personligt aldrig vil anbefale, er den, hvor føllet først får tilbudt følfoder efter fravænning. Fravænningen i sig selv er en stor stressfaktor, men det kan omskiftningen fra flydende føde til følfoder også være. Derfor risikerer man, at føllet helt nægter at spise. Som ved en voksen hest, så bør al form for foderændring foregå gradvist. Det gælder især en lidt sart følmave, som så oven i købet går fra flydende til fast føde. Desuden vil føllet allerede her være kommet i en mangelsituation, fordi hoppens mælk og græs de sidste 3-4 måneder inden fravænningen, ikke vil kunne dække føllet ind. Så er der

TooFast TooFurious 5 mdr., udlånt af: Desiree

TooFast TooFurious 5 mdr., udlånt
af: Desiree

dem, der begynder at fodre føllet i det øjeblik, den begynder at vise interesse for sin mors foder. Hvis den er meget interesseret i hoppens foder, og hoppen lader føllet spise det, så skal man enten sørge for at tilbyde føllet sit eget følfoder, eller sørge for, at den ikke spiser hoppens foder. Foder til udvoksede heste vil ikke dække føllet ind med det, den har brug for. Fx vil den ved et foder til udvoksede heste kun få dækket 2/3 af sit behov for protein, kalcium og fosfor. Men endnu værre er, at behovet for kobber og zink kun bliver dækket en fjerdedel. Desuden vil føllet kun blive dækket ind med ca. ¼ af behovet for energi og protein, hvis den spiser foder for udvoksede heste (foder til lakterende hopper indeholder mere af det hele, men ikke i den sammensætning, som et føl har brug for.) Derfor er det vigtigt, at man bruger et foder, der henvender sig specielt til føl eller ungheste. Dog skal man også passe på med, at føllet ikke får for meget energi, især hvis det kommer fra stivelse, som fx korn har en stor andel af. For meget energi får føllet til at vokser for hurtigt til, så knogler, led og sener ikke kan følge med. Det medfører især svagere knogler.

Nydam's Mr. Milan 25 mdr., fotograf: TMH

Nydam’s Mr. Milan 25 mdr., fotograf: TMH

Fra 6 måneder til 3 år – der er ikke så meget mere at sige
Efter fravænningen, hvor føllet er omkring 6 måneder, falder behovet for energi, protein samt de fleste vitaminer og mineraler en smule, men behovet for kobber og mangan er det samme. Flere producenter har lavet produkter, sådan at der er et foder til et føl til 6 måneder og et andet til føl fra 7- 12 måneder. Men de fleste producenter har lavet et foder, som dækker de første 2-3 år, hvor man bare skal justere mængden. Faktisk skal man hele tiden sørge for, at unghesten er dækket ind efter det behov, som den har. De ændrer sig lidt alt efter, hvor i livet den er, så det kræver, at man holder øje med unghestens udviklingsgrad. For det er ikke altid, at man kan gå ud fra alder, da den ikke nødvendigvis tager et vækstryk, hvor den aldersmæssigt bør tage det. Derfor er det vigtigt at holde øje med udviklingen, så den kan få det ekstra, den har behov for, når den er i en vækstzone.

Nydam's Weltnymphe 3 år, fotograf: TMH

Nydam’s Weltnymphe 3 år, fotograf: TMH

Generelt
Der er nogle ting man skal have for øje, uanset om man fodrer et føl, en plag eller en unghest. Nogle af tingene er nævnt ovenover, men her kommer en liste.

  • Indholdet af stivelse skal være lavt (da det kan fremkalde for hurtig vækst, men også give hormonforstyrrelser)
  • Energiindholdet må ikke være for højt (da det kan fremkalde en for hurtig vækst, med svagere knogler til følge)
  • Proteinindholdet skal være højt nok og af tilstrækkelig god kvalitet (protein er kroppens byggesten)
  • Foderet skal indeholde nok kalcium, fosfor og forholdet mellem de to, skal være korrekt. Forholdet skal være på 2:1
  • Foderet skal indeholde nok spormineraler til at dækket unghesten ind, især skal der være nok af zink og kobber.  Samtidig skal forholdet mellem kobber og zink være korrekt, nemlig 3:1
  • De råvarer som foderet er sammensat af, skal være af god kvalitet og være let fordøjeligt
  • Unghesten skal helst have fri adgang til grovfoderaf god kvalitet
  • Fodre så mange gange om dagen, som muligt, men mindst 3 gange dagligt
  • Går unghesten i løsdrift, bør alle hestene bindes op til fodring og alle være færdig med at spise, inde de slippes løs. Ellers risikerer man, at en der ligger lavt i hierarkiet, bliver jaget væk fra sit foder, af en der ligger højere
  • Brug øjnene… 
 Nydam's Mr. Milan 2 mdr., fotograf: TMH

Nydam’s Mr. Milan 2 mdr., fotograf: TMH

*1 OC (Osteochondose) og OCD (Osteochondose Dissecans) er knoglesygdomme. Forskellen på de to er, at ved OC når der er tale om små rifter i knoglernes brusk og om OCD, når små dele af brusken har løsnet sig. OC/OCD kaldes også for mus.

 

 

© Denne artikel må ikke kopieres eller på anden videredistribueres uden skriftlig samtykke!!!

 

 

En tanke om “Føl, plage og ungheste

  1. Dorte Paulmann

    Tusind tak for en meget spændende side. Kan du evt. uddybe, hvad et “lavt” stivelsesindhold er, hvornår er energiniveauet “for højt”, hvad er et “højt” proteinniveau og hvilke typer af proteiner anses som værende af god kvalitet? Det er i forhold til fodring af et føl på 5 måneder, som har en mor, der producerer MEGET god mælk og derfor har lidt rigeligt på sidebenene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *