Heste på græs


Om foråret og i starten af sommeren bliver mange heste lukket på det, der kaldes sommergræs. Her er det meningen, at de skal gå hele døgnet. Flere hesteejere ser dette som et lille ”pusterum”, en form for sommerferie, hvor de ikke har så mange staldpligter, så som udmugning, blanding af foder og lign. Man kan selvfølgelig godt kalde det en form for sommerferie, for hesteejeren har færre pligter, men det fratager ikke hesteejeren for deres ansvar. Tværtimod kan man tale for, at det bliver større, når hesten bliver lukket ud på sommerfold. Hesten skal efterses jævnligt, helst dagligt, for at tjekke den for skader og lign. Den skal have sine vitaminer og mineraler, og det er vigtigt, at der bliver holdt øje med, om hesten bliver for tyk eller måske ligefrem taber sig.

Alle tøserne 1

Thybo’s Diana, Darling Morsbøl og Carla nyder græsset. Venligst udlånt af Kristine Gundelach

Mange tror, at når hesten er kommet på sommergræs, så kan den ”passe sig selv”, at den slet ikke skal have foder, heller ikke vitaminer og mineraler. Det får den heller ikke i naturen. Det er et argument, man hører igen og igen og ja, i naturen får hestene ikke et tilskud af vitaminer og mineraler. Men til gengæld har de adgang til alle de ting, den har behov for. Der har den adgang til mange forskellige græsarter, urter, krydderier, rødder, buske og bark, som kan forsyne den med, hvad den har brug for. Ser man på græsmarkerne rundt omkring i Danmark, så indeholder hestefoldene kun 1-3 forskellige græsarter. Altså på ingen måde nok til, at hesten kan få dækket sine behov.

Heste, der går på sommergræs, uden at den bliver brugt eller kun kommer på enkelte skovture i løbet af sommeren, vil være dækket mere end rigeligt ind med energi og protein. Den vil få så meget energi, at den ikke kan forbruge det, hvorfor den så vil tage på. Hestens behov for energi, er faktisk dækket ind i hele den periode, den går på græs, men sidst på sommeren, vil hesten begynde at have behov for at få tildelt ekstra protein. Dette er især vigtigt, hvis det er meningen, at hesten skal gå på sommergræs helt frem til oktober.

Konkurrenceheste eller heste i intensiv træning skal også have muligheden for at kommer på græs. Dog skal man begrænse adgangen til græs, da de ikke bør gå ude hele døgnet, da de så vil blive ”tunge” og dermed ikke kunne præstere optimalt. Men da hestens naturlige føde er græs, så vil det være synd, hvis man frarøver nogle heste muligheden for at komme på græs. Men konkurrenceheste bør nok ikke være på græs i mere end 3-4 timer dagligt. Disse heste får fortsat deres foder, når de er i stalden, dog skal man holde øje med, at hesten ikke tager på, for så skal den sættes en smule ned i kraftfoder. Har man en hest, der bruges mere seriøst, og som går på græs i mere end 2-3 timer om dagen, så skal man justerer i hestens foderration. Hvis en hest på omkring 600 kg. græsser i ca. 5 timer, så får den mere end 3½ kg. tørstof. Det svarer til 3 kg. hø eller 1 kg. kraftfoder.

mms_img-287231593

Dynamite Robin nyder det saftige græs. Venligst udlånt af Lene Trunjer

Ponyer på græs er nok den gruppe, som kræver mest arbejde og ekstra opmærksomhed. Man skal være opmærksom på den mindste ændring i adfærd, bevægelse og lignende. Da ponyer er mere nøjsomme som heste, vil de tage kraftigt på, når de får fri adgang til græs. Denne overvægt er den lige vej til forfangenhed, hvis man ikke administrer det korrekt. Derfor bør man overveje om ponyen bliver brugt nok til, at den kan tåle at komme på græs i flere timer om dagen. Vi snakker ikke en 1 times skovtur om dagen, eller lidt tullen rundt på en bane. Nej, vi snakker daglig træning i alle gangarter, hvor hesten kommer til at svede, og får pulsen op. Mener man ikke, at den bliver brugt på den måde, så bør man tænke på de alternativer, der er til sommergræs. Det bedste for de fleste ponyer vil være at komme på græsfold nogle få timer om dagen og så komme på jordfold resten af dagen med afgang til grovfoder.

Hvis man har avlshopper, føl og ungheste i vækst, så skal man være opmærksom, ikke kun på deres huld, men generelt om de er dækket helt ind med vitaminer og mineraler. Selvfølgelig er det vigtigt, at alle heste er dækket ind, men man kan måske godt argumentere for, at det er endnu vigtigere for denne gruppe, da det er her, at grunden for holdbarhed, knogler, led og så videre bliver lagt. Fx behøver en lakterende hoppe på op til 11 FE, hvilket svarer til, at den skal spise ca. 70 kg. græs om dagen, bare for at være dækket ind med energi. Vitaminer og mineraler vil hun ikke blive dækket fuldt ind med, men bliver hun ikke dækket fuldt ind med energi, så nedsættes mælkeproduktionen, og det kan gøre hoppen svær at ifole.

Når man om foråret skal til at lukke hestene på græs, er det vigtigt, at man gør overgangen fra krybbefoder til græs så lang og glidende så muligt. Her snakker vi 2-3 ugers overgang, ligesom med alle andre former for foderskift (også fra et foderprodukt, til et andet.) Man skal huske på, at det er et meget stort foderskifte, man udsætter hesten for. Hvis man laver foderskiftet for brat, så kan man risikerer, at hesten får kolik eller bliver forfangen. Dette sker fordi, hestens tarmsystem er vant til, at hesten bliver fodret på én måde og har brug for lang tid til at vænne sig til, at der bliver foderet på en anden måde. Et brat foderskifte vil forårsage, at nogle bakterier dør, hvorved de udskiller giftstoffer, som kan gå i blodbanerne eller forårsage kolik og give hesten store smerter.

TooFast TooFurious 1 år og 4 mdr

Travheste-familie, udlånt af: Desiree

Græs indeholder ca. 85% vand, hvilket gør, at næringsindholdet skal udregnes i tørstof. På en mark med godt græs vil en varmblodshest spise mellem 3-5 kg. græs pr. time. Fjerner man vandet fra græsset, så svare denne mængde til mellem 450-750 g. pr. time. Laver man en omregning, så vil 5 timeres græsning, svare til mellem 2-4 kg. foder.

Kigger man på de vitaminer og mineraler, som hesten får ind via græsset, så vil man se, at der er visse elementer som den får for meget af, mens der er andre, som den får for lidt af. De tal jeg bruger her, gælder for en varmblod på ca. 500 kg., som ikke er i arbejde. Energi vil den få rigeligt af. Faktisk vil dens behov være dækket med ca. 150%. Derfor vil den tage meget på, hvis man lader den have fri adgang til græsset. Hesten vil være dækket ind med ca. 200% af protein. Protein er godt for de unge heste i vækst, samt for avlshopper (både drægtige og lakterende), men har man en ældre hest eller heste med nyresvaghed, skal man passe på, for de kan ikke altid tåle for meget protein på grund af svagere nyere.

Græsser 7 - kun hoved

Nydam’s Mr. Milan nyder sommerens første, saftige græs. Fotograf: TMH

Som man kan se, så er der næsten lige så meget arbejde i at have hest på sommergræs, som når den står på stald. For fold og hegn skal også efterses og repareres. Men det er vigtigt, at man sørger for, at de får deres vitaminer og mineraler, hvis man vil sikre, at hesten er sund og rask og klar til at arbejde igen efter sommerferien. Men en ting, der kan lette arbejdet lidt, er at vitaminer og mineraler ikke nødvendigvis skal tildeles dagligt. Der sker ikke noget ved, at de kun får deres vitaminer og mineraler 3 gange om ugen, så længe, at ugedoseringen bare overholdes. (Hvis hesten skal have 100 g. om dagen, skal den have 700 g. om ugen fodrer man så 3 gange om ugen, så kan man pr. gang give 2 gange af 250 g. og en gang af 200 g..) Man bør ikke tildele vitaminer og mineraler færre end to gange om ugen, for at doseringen ikke bliver for koncentreret.

En af de ting, man skal være mest opmærksom på, når ens hest går på græs, er overvægt. Overvægt er grunden til utrolig mange antal forfangenheder hvert år til stor bekymring for hesteejerne og med store smerter til følge for hesten. Derfor skal man nok allerede, når man overvejer om ens hest skal på sommergræs, gøre op med sig selv, om ens hest kan tåle at gå på døgngræs. Måske bør den kun gå på græs nogle få timer og så komme på jordfold for resten. Måske kan den tåle at gå ude det meste af natten, men måske stå på jordfold om dagen. Der er mange muligheder for, at ponyen også kan nyde det gode græs selvom, at det er i begrænset mængder.

En ting, jeg har erfaret igennem flere år, er, at mange heste, der går på græs, faktisk heller vil have halm end hø, hvis de kommer på stald. Jeg er ikke sikker på hvorfor, men har snakket med rigtig mange hesteejere, som har oplevet det samme. Så derfor vil jeg faktisk anbefale, at man ligger noget halm ud på folden, hvis det er på jordfolden, skal hesten også have afgang til godt grovfoder. En af grundende til, at hesten foretrækker halm frem for grovfoder, og det er vel og mærke min ide, er at græs kan give lidt lind mave, hvor halmen kan være med til at opveje dette.

At flade ud

Nydam’s Mr. Milan er “gået død” efter nogle timer med græsning.      Fotograf: TMH

 

© Denne artikel må ikke kopieres eller på anden videredistribueres uden skriftlig samtykke!!!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *