Konkurrenceheste

Silvar Moon og Agnes. Venligst udlånt af Kristine Gundelach.

Silvar Moon og Agnes. Venligst udlånt af Kristine Gundelach.

Når vi snakker om fodring af konkurrenceheste, så er det meget små ting, som gør udfaldet, om man ender i toppen eller i midten, af en konkurrence. Kampen er hård, og det er nogle gange hundrededel af et sekund eller en brøkdel af en procent, som adskiller nr. 1 fra nr. 2. Derfor er det vigtigt, at træningen topper på dagen, men også, at alt omkring fodringen er i top hele vejen.

Eftersom, at denne side drejer sig om fodring, er det det, jeg har fokus på, selvom træning, management og lign., er lige så vigtig som fodring.

Hvad er der ekstra behov for?
Når man ser på en hest i intensiv træning (konkurrenceheste) og sammenligner deres behov med en hest i let træning, så er forskellen stor. Behovet for energi og protein stiger over 62 %. Det samme gælder lysin (63 %), magnesium (82,5 %), kobber (70 %), zink (79 %) og E-vitamin (70 %) og det gælder så godt som alle vitaminer og mineraler. Derfor kræver det omtanke at få alt til at gå op. Fodringen kan gøre udslaget, om man ender på podiet eller ej.

Silvar Moon og Agnes efter en succesrig stævneweekend. Korrekt fodring, hjælper hesten til, at have energi nok til hele weekenden. Venligst udlånt af Kristine Gundelach.

Silvar Moon og Agnes efter en succesrig stævneweekend. Korrekt fodring, hjælper hesten til, at have energi nok til hele weekenden. Venligst udlånt af Kristine Gundelach.

For varme heste
Nogle heste er det, der bliver kaldt ”varme”, og har tendens til at reagere kraftigt overfor, set med menneskers øjne, ubetydelige ting og ofte er det særlig slemt på stævnepladsen og andre fremmede omgivelser. Men det kan man, i hvert fald til dels, fodre sig fra. Mange fodrer med havre, som er kendt for at gøre nogle heste ”skøre i bolden”. For at forstå hvorfor, skal man forstå, hvad det er havren gør. Forklaringen er, at havre giver hesten energi hurtigt efter indtagelsen. Proteinet i havre er let at fordøje, i forhold til andre kornsorter og dette let fordøjelige protein, giver den hurtige energi. Denne hurtige energi udløser nogle hormoner, hvilket kan give denne energiske opførelse. Havre er et godt fodermiddel i mindre mængder, til heste som skal yde noget hårdt eller eksplosivt (fx intensiv træning, stressede stævner, springning eller væddeløb), men der findes andre og bedre kilder til god energi, uden at hesten bliver for varm.

CIMG0018

Poulin’s Kashmir, fotograf: TMH

Hvad kan give energi, uden at hesten bliver varm?
Der findes to andre ting, som kan give hesten den energi, som den har bruge for, uden at den bliver varm. Der er fibre, som bør være hovedleverandøren af energi (ca. 50-60 %). Men den anden, som flere får øjnene op for, er olie. Olie giver masser af fordøjelig energi, faktisk 2½ gang så meget som majs og 3 gange højere fra fx havre, og en bonus ved olien er, at den ikke gør hesten varm. Derfor findes der også flere produkter på markedet, som baserer deres foder, især deres foder til højt ydende hest, på olie. Dog skal man være opmærksom på, at olie også kan være fedende. Derfor skal man sørge for, at hesten ikke får mere, end den kan bruge.

Hvad kan man gøre for den hest, som mangler energi?
Man hører tit, at hesteejere finder, at deres hest er doven, mangler energi og andet i den stil. Men der kan være flere årsager til den manglende energi og udholdenhed og selvfølgelig er fodringen en af dem. Men andre ting, som manglende muskler, kondi, let overanstrengelse og for lidt tid til at komme sig over træning (restituerer), kan have indflydelse på, at en hest mangler energi. Men fodringsmæssigt, så er overvægt en ting, som oftest giver manglende energi. Her skal der selvfølgelig ikke fodres mere, men måske anderledes, sådan at den energi der kommer ind også bliver brugt igen. Ligeledes er en undervægtig hest heller ikke i stand til at præstere optimalt, da den ikke får energi nok (energi er kalorier). Derfor bør man altid kigge på fodringen, inden man begynder at bruge en masse penge på dyre tilskudsprodukter. Oftest er det nok at ligge fodringen om, så der kommer mere energi fra fibre og olie (ved overvægt – ingen olie, men det er til gengæld rigtig godt til den undervægtige).

Trav 4 - rigtig godt

Nydam’s Mr. Milan fotograf: TMH


Hvordan undgår man at musklerne syrer til?
Den første ting, man skal have i tankerne, er, at hesten ikke bygger sine muskler op under træningen, men efter træningen, hvor den restituerer. Derfor er det utrolig vigtigt, at hesten får mulighed for at slappe af og komme sig efter en hård træning eller et stævne.

B- og E-vitamin samt selen er utrolig vigtigt for at musklerne ikke syrer til under træning og til stævner, og som giver nedsat præstation. B- og E-vitamin er vigtigt for at neutralisere de affaldsstoffer, mælkesyre, som hober sig op i musklerne. Hvis behovet for B- og E-vitamin og selen ikke er dækket, vil musklerne være længere om at komme sig efter anstrengelser, samtidig med, at hesten vil have større ømhed i musklerne. B-vitaminer gør sig også gældende for, hvordan og hvor godt energien kommer ud til musklerne. Derfor er det vigtigt, at hesten er dækket ind med B- og E-vitamin samt selen, hvis man vil have en udholdende hest, som kommer sig hurtigt efter træning og stævner (en hest, der er dækket ind og som nedvarmes ordentlig efter træning/stævne, er fri for mælkesyre allerede efter 1-2 timer). Dog skal man passe på med at overdosere selen, da for meget selen kan give forgiftning.

Korrekt fodring hjælper ponyen til, at give den lille rytter, end god start på ridekarrieren. Venligst udlånt af Kristine Gundelach.

Korrekt fodring hjælper ponyen til, at give den lille rytter, end god start på ridekarrieren. Venligst udlånt af Kristine Gundelach.

En anden ting, der er meget vigtig, for at undgå musklerne syrer til, er korrekt opvarmning. Hvis opvarmningen ikke er tilstrækkelig, eller hvis opvarmningen er for lang, så syrer hesten hurtigere til, end hvis man kender hesten godt og dermed ved, hvordan opvarmning af den er bedst. Nogle heste har ikke brug for ret lang tid til opvarmning, før at de er klar til mere, mens andre har brug for længere tid, før at de er afslappet og i stand til at gå videre. Det tager tid, at lære sin hest rigtigt, at kende men det kan være en af de afgørende faktorer til stævnerne.

TooFast TooFurious under løbEn sidste ting, man skal tænke over og være ærlig over for sig selv, er, om hesten er klar til hårdere/sværere træning eller fx flere klasser til samme stævne. Hvis hesten ikke muskel- og udholdningsmæssigt er klar til noget, der er sværere (fx mere samling eller sværere øvelser), så må man tage det til sig og fortsætte med det, hesten er i stand til. Herefter er hesten stille og roligt i stand til at bygge muskler og udholdenhed op, så den bliver i stand til at gå videre i sin træning og til at kunne tage en klasse mere i samme weekend.

Proteiner
Proteiner er meget vigtigt for, at hesten kan bygge sine muskler op, sådan at den kan blive i stand til at klare hårdere træning og flere stævner. En hest i intensiv træning har brug for meget protein, hvis den skal være i stand til at honorere de krav, der stilles til dens præstation. I forhold til en hest i let træning er proteinbehovet 62 % højere. Derfor stiller det krav til det foder, man fodrer med. Har man heste, der bruges intensivt og til stævner, bør man benytte et foder, som er lavet til heste på dette niveau. Men man bør også tjekke om foderet udløser hurtig eller langsom energi.

Langsom og hurtig energi
Man skelner imellem langsom energi (aerob energiomsætning) og hurtig energi (anaerobe energiomsætning), og det er forskelligt, om hesten skal have det ene eller det andet. Det kommer an på, om hesten skal lave langsomt muskelarbejde eller hurtigt muskelarbejde. Her er fire eksempler.

Langdistanceheste udfører langsomt muskelarbejde, og har brug for at få tilført energi til musklerne løbende. Her forbrændes hovedsagligt energi fra fibre og olie, og der dannes ikke ret meget mælkesyre.  Derfor er det ikke mælkesyren, der gør, at en langdistancehest kører træt. Hovedparten af en langdistancehests energi bør komme fra fibre eller fedt (60 – 70 %), men den har stadig brug for kulhydrater, fordi det i sidste ende er de glykogenreserver, som der bygges op i fx leveren, når hesten får kulhydrater, som bestemmer hvor lang tid, der går, før hesten går død. For når glykogenreserverne er brugt op, så får musklerne ikke mere energi, og kan derfor ikke yde mere. De pauser, som der er indlagt i de lange distanceløb, er vigtige at bruge korrekt. Hesten skal selvfølgelig have vand og elektrolytter (en langdistancehest kan tabe mere end 35 liter væske på et løb), men også noget letfordøjeligt foder. Væske- og elektrolytmangel er en af de største grunde til, at en hest ikke kan gennemføre et løb. Hvis et løb foregår i varmt og fugtigt vejr, så er det vigtigt at elektrolytterne indeholder kalium, magnesium og kalcium, for at undgå nerve- og muskelproblemer. Let fordøjeligt foder, er foder med stort indhold af stivelse. Her kan et foder med stort indhold af havre være et godt valg.

Løbet endte med en 3. plads efter et løb, hvor de andre kuske kørte teknisk på ham.

Løbet endte med en 3. plads efter et løb, hvor de andre kuske kørte teknisk på ham.

Et løb i Ungdomsserien. Kørt af Mikkel Olsen

Et løb i Ungdomsserien. Kørt af Mikkel Olsen

Væddeløbsheste udfører hurtigt og eksplosivt muskelarbejde, og har brug for, at dens muskler er i stand til at yde ekstremt her og nu og over meget kort tid. Derfor skal en væddeløbshest have et letfordøjeligt foder, som mest er baseret på kulhydrater. Hvor en langdistancehest skal have 60-70 % af sin energi fra fibre og olie, er det så godt som omvendt ved væddeløbsheste. Men de skal selvfølgelig stadig have deres grovfoder, for at kunne vedligeholde et godt og sundt mave-tarmsystem. Dog kan for store mængder stråfoder i dagene op til et løb være en ulempe, da den så har unødvendige kilo at slæbe på (i 3 dage op til et løb, anbefales det, at hesten kun får 1 % af sin kropsvægt i grovfoder). I væddeløbshestens tilfælde er det ophobningen af mælkesyrer, der gør, at hesten går død under et løb. En væddeløbshest, der får fedtholdigt foder, forøger sin præstation og dermed hastigheden og udholdenheden under løb, fordi mælkesyren reduceres. Dog skal man huske på, at der går omkring 2 måneder før, at hesten kan udnytte fedtet i foderet optimalt.

Når man snakker fodring af væddeløbsheste, er man også nød til at tænke på, at væddeløbsheste bliver taget meget tidligt i brug. De starter deres træning allerede når de er 1½-2 år, og kan gå løb allerede som 2 års og på dette tidspunkt, er de stadig i vækst. Derfor er det meget vigtigt, at der fodres efter, at de både vokser, og er i træning. Her er mængden af protein meget vigtigt. Protein er vigtigt for både heste i vækst og for heste, der skal opbygge muskler, så der skal en hele del protein til. En unghest, der både skal vokse og træne hårdt, har brug for 13-14 % protein i deres samlede foderration. Derudover skal kvaliteten være helt i top og have et højt indhold af lysin. Men det kan også et problem med at have en væddeløbshest, der både vokser og træner. For en hest i vækst må ikke få for store mængder stivelse, fordi det kan resultere i vækstproblemer. Derfor bør der ikke fodres med for store mængder havre og byg, men der imod finde en ”gylden middelvej”, hvor der tages hensyn til at hesten ikke må få for meget stivelse, fordi den vokser, men alligevel nok til, at den har energi nok til det hårde arbejde. Man skal ligeledes være opmærksom på, at foderet indeholder nok kalcium, fosfor, kobber og zink.

Galop 01 - fremmedrytter

Nydam’s Weltnymphe, fotograf: TMH

Spring- og dressurheste har brug for en kombination af langsom og hurtig energi. Energien bør primært komme fra fibre og olie. Heste, der får en diæt, der består mest af stivelse, vil have problemer med at få energi nok ud til musklerne, sådan at den kan gennemføre en springbane eller et dressurprogram. Især vil problemet være ekstra synligt, hvis hesten også er stresset, som fx ved transport og stævner. Sådan en hest vil også gå mere og mere død for hver klasse, den deltager i, hvis stævnet strækker sig over flere dage, fordi den får brugt alle sine reserver forholdsvis hurtigt. Men ikke nok med, at hesten ikke har energi og udholdenhed nok til sidst til stævnet, og dermed præsterer dårligere, så har den også større chance for at komme til skade. Altså er optimal fodring med masser af grovfoder, fordøjelige fibre og fedt at foretrække, fordi hesten dermed kan præstere bedre over længere tid, men også fordi, at den dermed har mindre risiko for skader.

Militaryheste kan fodres efter samme princip som spring- og dressurheste, da de også har brug for både langsom og hurtig energi. Dog har en militaryhest især brug for at kunne udnytte den energi, den kan hente fra olie, da den har brug for den udholdenhed, som den får herigennem, og fordi den har behov for at kunne regulere brugen af energi. På grund af, at de fleste militarystævner strækker sig over flere dage, er det ekstremt vigtig at sørge for, at hesten er dækket ind med væske og elektrolytter. Efter turen i terrænet, kan man med fordel give den et letfordøjeligt måltid, indenfor 1½ time, hvilket er bevist, at det kan hjælpe med at genopbygge glykogendepoterne.

Et samarbejdsvilligt dyr
Husk til sidst, at heste generelt er samarbejdsvillige dyr, men de har behov for, at dens behov bliver dækket. For selv den mest samarbejdsvillige hest kan ikke præsterer optimalt, hvis den ikke får behovene dækket.

Nydam's Weltnymphe, fotograf: TMH

Nydam’s Weltnymphe, fotograf: TMH

 

©Denne artikel må ikke kopieres eller på anden videredistribueres uden skriftlig samtykke!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *