For bare 70 år siden var hesten et arbejdsdyr, som blev aflivet, så snart den ikke længere kunne arbejde “for føden”. Det var der simpelthen ikke råd til.
Men i dag, er sagen helt anderledes. I dag er hesten blevet et kæledyr, som ikke bare ”smides væk”, når den ikke kan bruges mere. Der er for mange følelser med i at holde hest, til at man kan stille sig af med hesten, af den grund. Derfor bliver rigtig mange heste i dag “pensioneret”, hvor de får mulighed for at nyde deres otium, enten som selskabshest, skovturshest, lege/opdrageonkel eller lign. Men at heste i dag bliver så meget ældre end de ville være blevet hvis de levede i naturen, skaber også nogle problemer. For ligesom ved mennesker, så ændre hestens fysik sig meget, når den bliver gammel. Derfor kræver det også meget af fodringen, at holde den gamle hest sund og rask.
I fodringsøjemed, så betragtes en hest som gammel, når den er omkring 16 år. Selvfølgelig er det vidt forskelligt hvornår den enkelte hest rent faktisk er gammel. Nogle begynder at miste muskelmasse og blive ”triste” at se på, når de ikke engang er fyldt 10 år, mens man med andre, ikke kan se, at de er fyldt 25. Man siger at gennemsnitsalderen på en ridehest er ca. 7 år, men alligevel ser man flere og flere dressur- og springheste på topniveau, som er både 15 og 18 år og stadig gør sig gældende, på konkurrencebanerne. En grund til, at hestene i dag kan holde, på topniveau, så meget længere, er selvfølgelig, ligesom med mennesker, at behandlingsmulighederne er så meget bedre i dag. Men fordi at hestene i dag er gået fra at være ren arbejdskraft til at være en hobby, gør også, at vi tilkalder dyrlægen meget tidligere i et skade- eller sygdomsforløb, hvilket gør helbredelsesmulighederne meget bedre. Det er dog også bevist, at de moderne ormemidler, er den enkeltstående ting, som har haft størst betydning for forlængelses af hestens levetid.
Hvad er tegnene på, at en hest er ved at være gammel?
De første tegn er oftest at hesten vil være svær at holde huld på, tænderne bliver dårlige og hesten begynder at miste muskelmasse. Ofte skænker man det ikke en tanke i første omgang, fordi at man bare øger fodermængden.
Når en hest bliver ældre, så vil mange hesteejere opleve at hesten ser super godt ud om sommeren, men i løbet af efteråret begynder at tabe sig. Det kan være nærmest umuligt at fodre på en gammel hest, som først at begyndt at tabe sig. Mange gange vil hesteejere opleve at de ligefrem er nød til at benytte dækner til deres hest, selvom de aldrig har haft brug for det før. Derfor er det vigtigt, at man begynder at fodre forebyggende, så man kan stoppe evt. vægttab.
Nogle af de ting, som påvirker hestens livskvalitet er ting som gamle ormeskader i tarmsystemet, som gør at tarmfunktionen er kraftig nedsat, skader, arvelige faktorer er nok øverst på listen over de ting, som nedsætter livskvaliteten og være med til at afgøre hvor gammel hesten får lov at blive. Træning, kondition, muskelmasse og kvaliteten af fodringen, har også stor betydning for hestens sundhedstilstand. En hest der er i jævnlig træning og som bruges til lidt af det hele, har en god kondition og hvor muskelmassen bibeholdes, holder sig sund længere. Kvaliteten af foderet er afgørende, da der er så mange behov der ændres, når en hest bliver ældre.
Tænderne kan være et problem for den gamle hest
Tænderne hos en ældre hest, kan være en kilde til mange bekymringer. Hestens tænder vokser frem igennem hele livet. De fornyes ikke, men skubbes langsomt frem fra gummerne, efterhånden som hesten bliver ældre. Når hesten nærmer sig de 20 år, så kan tænderne være så nedslidt, at hesten, mere eller mindre, begynder at tygge med tandrødderne. Fodringen igennem livet, har stor betydning for, hvornår hestens tænder er nedslidte. Er tænderne så slidte, at det er rødderne der bruges til at male foderet, så er det meget smertefuldt for hesten og dette kan sætte i gang i en ”ond” cirkel. Hvis en hest har ondt i tænderne, så vil den oftest gå fra foderet. Dette vil få den til at tabe sig, hvis ikke at problemet opdages hurtigt. Men ældre heste kan sjældent tåle, at tabe sig ret meget fordi, at kroppens store, fysiske ændringer. Hvis de først har tabt sig, så kan de være meget svære at få til, at tage på. En hest der ikke spiser sit foder, får ikke de næringsstoffer som den har brug for og ældre heste tåler underskud dårligere, end en yngre hest. Har man en ældre hest, så bør man få efterset dens tænder en gang hvert halve år, hvor det oftest er nok med en gang om året, når man har en yngre hest.
Faldende proteinudnyttelse
Når hesten bliver ældre, så falder dens udnyttelse af det protein, som den går igennem foderet. Dette sker fordi at produktionen af aminosyre nedsættes i stortarmen. Da protein er meget vigtigt for at vedligeholde muskler, organer og lignende, så vil man ofte se, at muskelmassen på en ældre hest, ændre sig og svinder ind. Dette resultere i at ryg og manke bliver mere markeret og kan i sidste ende ses det, at hesten bliver svajrygget.
Når proteinudnyttelsen falder, så skal hestens have mere protein, men ældre heste kan ikke tåle ubegrænsede mængder af protein, da de tit har nedsat nyrefunktion. Derfor skal man sørge for, at proteinkvaliteten er i top, når det skal gives til en ældre hest, da dette kan nedsætte den samlede mængde af protein. Faktisk stiger behovet for protein med ca. 2 % ved en ældre hest, i forhold til en yngre hests behov.
Også udnyttelsen af fibre falder
Foruden af udnyttelsen af protein falder, så sker det samme med de letfordøjelige fibre. Dette hænger sammen med, at funktionen af hele hestens mave-tarmsystem nedsættes med alderen. Ved en yngre ridehest siger man, at mindst 50 % af den samlede mængde energi, bør komme fra grovfoderet. Men det gælder ikke helt for den ældre hest, selvom det stadig er vigtigt at den får grovfoder, for at bibeholde et velfungerende mave-tarmsystem. Mængden skal bare ikke være så stor.
Kan lettere kommer i underskud
På grund af at tarmfunktionen bliver dårligere med alderen og udnyttelsen af foderet ligeledes bliver nedsat, så kommer en ældre hest, nemmere i underskud af vitaminer og mineraler, end en yngre. Derfor er det vigtigt, at man er forudseende som hesteejer. Når mave-tarmsystemet ikke fungere korrekt, så er der nogle af de aminosyrer, som hesten producere selv, hvor produktionen nedsættes. Dette gælder bl.a. B- og C-vitamin. Derfor kan man være nød til, at tildele den gamle hest disse via foderet, så den kan blive dækket ind.
Problemer i forholdet mellem calcium og fosfor
Forholdet mellem calcium og fosfor ændres til det negative, når hesten bliver ældre, på grund af den nedsatte funktion i stortarmen. Udnyttelsen af calcium forbliver stabilt igennem hele hestens liv, mens udnyttelsen af fosfor falder meget, når hesten bliver ældre. Grunden til denne forskel er, at calcium optages i tyndtarmen, mens fosfor optages i stortarmen. Undersøgelser har vist, at funktionen af tyndtarmen ikke ændres med alderen, men at den falder i stortarmen. Derfor er det udnyttelsen af fosfor der falder. Derfor skal man være meget o.b.s. på forholdet mellem calcium og fosfor, når man vælger foder til den gamle hest.
Tommelfingeregelen siger, at calciumindholdet ikke må overskride 1 %, men helst bør ligge på omkring 0,6 %, Fosforindholdet bør være på 0,45 %
Endnu ikke undersøgte problemer
Der er endnu ikke lavet en undersøgelse om, om udnyttelsen af andre stormineraler som fx kobber, zink, mangan og selen ændre sig med alderen. Men da alle disse mineraler optages igennem stortarmen, så er der grund til at tro, at udnyttelsen af disse falder med alderen.
Derfor bør man vælge foderprodukter hvor indholdet af spormineraler er højt og hvor mineralerne er organisk bundne, sådan at de er lette for hesten, at optage.
Hvad er gode fodermidler til den gamle hest?
Her er en lille liste, over fodermidler, som man med god samvittighed kan tildele den gamle hest.
* Fint hø som er slået tidlige, da dette er oftest lig med et højt indhold af næringsstoffer. Hvis man tager en håndfuld hø i hånden og krammer det og det så stikker i håndfladen, så er det for groft! Ren lucerne indeholder for meget protein og kalk og derfor bør det kun bruges i begrænsede mængder. Man bør i stedet vælge ovntørret hø som fx Grønhø.
* Betfor, roepiller, grønpiller eller SpeedyBeet blødt op i vand.
* Mash i lunt vand, fyldt med næringsstoffer. Ikke dagligt, men som et lækkert måltid et par gange om ugen.
* Vegetabilsk olie fra fx majs eller soja. En hest på ca. 500 kg. må få op til 3 dl. om dagen, alt afhængig af foderstand (det indeholder meget fedt, så bør kun bruges i små mængder til overvægtige heste). Har hesten nedsat leverfunktion, bør den max få en tredjedel.
* Risklid er en god fedtkilde og indeholder samtidig noget der hedder Gamme Oryzanok, som er et naturligt steroid, hvilket kan hjælpe seniorhesten med at bevare sin muskelmasse bedre.
* Fuldfoder udviklet til seniorheste, da dette også kan bruges af de heste der har nedsat lever- eller nyrefunktion.
* Fuldfoder til ungheste, dog ikke til heste med nyreproblemer, på grund af det høje calcium-indhold.
* Derudover er det vigtigt at alt foder er nemt for hesten at tygge og at det er let at fordøje. Desuden er det en god ide, hvis man vælger et foder der smager godt, da nogle seniorheste godt kan miste appetitten, men et velsmagende foder kan anspore hesten til at spise.
I dag kan hestene nå en anselig alder. Det er ikke unormalt, at en pony runder 25 år. Ja sågar 30 år. Store heste lever knapt så længe, men når også nemt over 20 år. De sidste år, bruges de sjældent, men går og hygger sig og nyder deres otium. Men de fleste ældre heste, vil nyde en tur i det fri, med rytter på ryggen og mange af dem, er faktisk fuldt i stand til at forblive rideheste på fuldtid, til de er langt oppe i årene. Dette kræver bare, at man altid er opmærksom på alle de ændre der måtte være omkring i gammel hest og tage alt i opløbet. Er foderet af god kvalitet og sørge man for at tænderne bliver efterset 2 gange om året, så kan man have en hest i rigtig mange år.
© Denne artikel må ikke kopieres, eller på anden måde videredistribueres, uden skriftlig samtykke!!!