Foderinfo

Grovfoder – hestens vigtigste foder

 

Grovfoder er det vigtigste ernæring, som vi kan give vores heste. Det er bedst for deres maver, da det kommer tættest på deres naturlige foder – græsset.

Grovfoder er en betegnelse der dækker foderstofferne hø, wrap, lucerne og grønhø, men IKKE halm. Halm er ikke hestefoder, det er strøelse.

Minimum 50 % af hestens samlede daglige foder, bør være grovfoder af god kvalitet. En tommelfingerregel er, at en hest minimum bør have 1 kg. hø (1½ kg wrap) pr. 100 kg. hest, hvilket vil sige 6 kg. hø til en 600 kg. hest. Personligt syntes jeg at det er i underkanten.

Grovfoder er godt for hesten af mange grunde. For det første, er det som kommer dens naturlige foder nærmest, og som kræver tyggetid. Tyggetid er godt, fordi det producerer spyt. Spyt er godt, fordi det er med til at neutralisere mavesyre, hvilket igen mindsker chancen for mavesår. Altså nu mere tyggetid, nu mere spyt. Her er tommelfingerreglen at 1 kg. hø siger 10-12 liter spyt, hvor 1 kg. havre giver 3 liter spyt.

På grund af spyttets neutraliserende effekt på mavesyren gør, at man bør fodre hesten over flest mulige gange i løbet af en dag. En hest bør max gå 4 timer uden foder af den ene eller anden slags. Heste der går på jordfold, bør derfor tildeles grovfoder mens de er ude. Man skal også huske på, at hesten er bygget til at spise 16 timer i døgnet. Deres system er lavet ud fra det og kan tage skade (her tænkes på mavesår, men også forstyrrelse af den vigtige og følsomme bakteriekultur der er i hestens mave-tarmsystem) ved at gå for mange timer uden adgang til foder.

Heste, der opholder sig mange timer i deres boks (hvilket desværre en stor del gør), bør altid have adgang til grovfoder. Ikke kun pga. dets evne til at give mere tyggetid, men også fordi at det aktiverer hesten, hvorved man kan være med til at stoppe evt. stereotyp handlinger (overspringshandlinger) som fx krybbebidning, værgning og boksvandring. Time efter time uden afgang til nogen form for adspredelse, kan give mange kedelige uvaner, som er så godt som umulige at slippe af med, selvom man stopper grunden til adfærden.

Nogle heste kan ikke tåle fri adgang til grovfoder fordi, at de fx bliver overvægtige, hvilket kan være lige så farligt for heste, som for mennesker. Som hesteejer er det også ens ansvar at sørge for den daglige fodring. Det kan ske ved mange små fodringer, så hesten regelmæssigt for noget at spise og derved noget at arbejde med for maven. Men her må man tage sit ansvar som hesteejer alvorligt. Så må man sørge for mange daglige fodringer med lidt foder af gangen, sådan at man sørge for at den regelmæssigt får noget i maven. I disse tilfælde anbefaler jeg gerne fodring baseret på mest muligt struktur og fibre. Fx kan opblødte roe- og grønpiller være godt for sådan heste.

Nogle hesteejere vælger at tildele frøgræshalm i stedet for hø eller wrap. Jeg vil dog kun anbefale dette, hvis det er som en mindre del, af den daglige mængde grovfoder. I stedet syntes jeg, at man bør tildele hø eller wrap i et meget fintmasket hønet, hvilket hjælper hesten med at spise langsommere, eller man skal tildele lidt over mange gange. Grunden til at jeg ikke anbefaler frøgræshalm som eneste grovfoder, er fordi det har et meget lavt indhold af energi, vitaminer og mineraler samt et meget lavt indhold af fordøjelige fibre. Ved kun at bruge det som eneste grovfoder, risikerer man, en dårlig stortarmsfunktion på grund af mangel på fordøjelige fibre.

Når man skal vælge grovfoder, er det vigtigt at vælge noget af god kvalitet. Er det hø man vil købe, så skal man købe det der er fra 1. slæt. 1. slæt er det hø der er høstet tidligst på året. På den måde får man det hø, som har det højeste indhold af protein, fibre og energi. Indholdet af mineraler og elektrolytter er også af et forholdsvis højt niveau, mens vitaminniveauet ikke er særlig højt, og falder hurtigt efter at det er høstet. Wrap har et moderart indhold af protein og energi, men et højt indhold af fibre. Igen afhænger det også af slættidspunktet. Uanset hvilket grovfoder du vælger, så skal du bruge dine øjne og dine næse når du vurderer grovfoderets kvalitet. Det skal dufte godt, ikke have mørke eller hvide plamager og må ikke støve. Alle disse ting, er tegn på muk og er meget sundhedsskadeligt for hesten.

For at kunne sikre sig, at ens hest er dækket bedst muligt ind, så kan man få lavet en grovfoderanalyse. Denne fortæller en om grovfoderets indhold af træstof, protein, energi og fordøjelighed samt mineralindholdet er. Med en grovfoderanalyse bliver foderplanen bedst muligt. Mest mulig præcis. En grovfoderanalyse kan man fx få foretaget på Steins Laboratorium A/S. Man kan også vælge at købe sit grovfoder hos en professionel producent. Her følger der en analyse med af det købte grovfoder, en analyse som ofte er endnu mere præcis, da det kan være svært selv at tage de rigtige prøver. Hos Hestewrap.dk kan du købe grovfoder med analyse og finde mere information om hestens vigtigste foder – grovfoderet, ligesom de står klar til at svare på eventuelle spørgsmål.

 

© Denne artikel må ikke kopieres, eller på anden måde videredistribueres, uden skriftlig samtykke!!!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *