Foderinfo

Catnip kan måske hjælpe vores heste mod de flyvende plager.

 

Alle der har kat kender catnip eller katteurt. Kattene er tossede med det og du kan næsten ikke købe et stykke legetøj til katten, uden at det indeholder catnip.

Men nu kan vores elskede heste måske også få stor glæde af catnip, eller rettere sagt af catnip olie. Ifølge en artikel der netop har været trykt i bladet Journal of Agricultural and Food Chemistry (titlen kendes ikke) har nogle forskere fundet ud af, at rigtig mange insekter går en stor bue udenom catnip. Deres forskning viste at catnip olie var 99% effektiv mod mange af de blodsugende insekter vi lider under i staldene, som fx den irriterende klæg og den frygtede mitte der kan forårsage sommereksem. Men det var ikke kun de blodsugende djævle det virkede imod, men også fx almindelige fluer og myg fløj langt udenom.

Forskerne prøvede blandt andet at blande catnip olie i de foderpiller som køerne fik og når det blev smidt i fodertrugene, gik der ikke ret længe før insekterne fortrak og virkningen holdt i omkring 3 timer. Lignende forsøg blev lavet samme sted, med de samme dyr, men hvor foderpillerne bare ikke indeholdt catnip olie, men uden effekt.
Hvor fluerne højest er generende for vores heste, ser det anderledes ud for køerne. Køer kan blive så generet af almindelige fluer, at de producerer mindre kød og mælk, ligesom reproduktionsraten er lavere. Men der er også køer der bliver alvorligt, til tider dødeligt, af en sygdom overført af fluer. Så bondemandens køer vil nok være ekstra taknemlige hvis han fodrede med foderpiller der indeholdt catnip olie.
Men vores heste kan jo også være meget generet af alle fluerne, så en fluespray der indeholder catnip olie kunne også være en mulighed.

Du kan evt. prøve at lave din egen fluespray med catnip olie, hvis du vil afprøve den påståede effekt. Catnip olie er nemt at købe på nettet, men hvis du går efter den 100% rene æteriske olie, så kan det godt blive halvdyrt. På den anden side så er der heller ingen garanti for, hvor meget catnip olie der ret faktisk er i de billige varianter der er på markedet. Men hvis der ikke skal ret mange milliliter olie til ½-1 liter vand, så bør prisen i sidste ende ikke blive meget dyrere, end hvis du køber en af de gode fluespray der er på markedet.

Om der er foderproducenter der er i gang med at forske i foderpiller eller foderblandinger med catnip olie i, til heste, skal jeg lade være usagt.

Reference: Kentucky Equine Research Staff ”Catnip: Not Just for Cats anymore”.

 

© Denne artikel/tekst må ikke kopieres eller på anden vis videre-distribueres
uden skriftlig samtykke!!!